Søvnproblemer efter hjernerystelse

  • Søvnproblemer efter hjernerystelse

19. februar 2021

Karen var i klinikken i december til opfølgning efter første besøg i november.

Hun havde langtidsfølger efter hjernerystelse for 2 år siden og kæmpede fortsat med en lang række symptomer:

- Søvnproblemer - vågnede mange gange, af og til vågen fire timer i træk i løbet af natten.
- Lydfølsomhed
- Lysfølsomhed
- Koncentrationsproblemer
- Hukommelsesproblemer (købte fx den samme julegave 3 gange, fordi hun har glemt, at den allerede var købt)
- Grådlabilitet

Karen havde en hel del symptomer, som jeg syntes lød som synsvanskeligheder - et helt almindeligt tema efter en hjernerystelse, som mange ikke kender til. Hun havde fx svært ved at overskue supermarkeder og finde de varer, hun skulle have og havde decideret udviklet angst for at gå i Bilka. Samtidig var det blevet rigtig ubehageligt at køre især på motorvej.

Jeg anbefalede hende at opsøge en neurooptometrist, som senere i december konkluderede, at der var store synsvanskeligheder, men noget der kunne gøres noget ved med hjemmetræning.

Første indsatsområde: Søvnen

Vi aftalte, at hos mig var det første indsatsområde hendes søvn, for hvis man ikke sover ordentligt, så er der rigtig meget andet i hjernen, som heller ikke fungerer, fx koncentrationsevnen og arbejdshukommelsen.

Vi indspillede en hypnose ved hendes første session i november, som netop arbejdede med hendes evne til igen at kunne sove.

Da hun kom til opfølgningen i december, kunne hun glad fortælle, at allerede da der var gået 3 dage, opdagede hun, at hun kunne sove igen.

Nu sover hun igennem hele natten - og hvis hun af og til vågner, så falder hun hurtigt i søvn igen.

Det har betydet at hun nu har et helt andet overskud om dagen - og ikke længere er grådlabil.

Hun havde ikke længere behov for at sove til middag, men fandt nu i stedet et hvil midt på dagen, hvor hun lyttede til de indspilninger, hun havde fået for som lektie hos mig.

Og så havde hun fået energi til at kunne være vågen til kl. 21.30 om aftenen.

Nyt fokus, når søvnen er på plads

Det betød at hun i december var nået dertil, hvor vi kunne begynde at fokusere på lyd- og lysfølsomhed, hendes koncentrationsevne og hendes arbejdshukommelse, så det var det dagens hypnoseindspilning blev brugt på – og du kan se lidt forklaringer på billedet.

Karen er en af de, som har meget nemt ved at visualisere, og når man kan det, så kan vi nogle gange se kvantespring med hypnosearbejdet, også selvom man er flere år efter sin hjernerystelse.

 

Tænker du, dette kunne være relevant for dig, så tag kontakt til mig eller begynd med dagligt at lytte til min youtubekanal og få bragt dit nervesystem i ro. 

 

Gå til bloggen


Kommentarer

bubble