Når chok og traumer bliver forklædt som stress

  • Når chok og traumer bliver forklædt som stress

16. juni 2018

Vi taler meget om arbejdsrelateret stress i dag. Og arbejdet er også en meget vigtig del af vores liv og identitet, men det er meget sjældent i min klinik, at en stressproblematik kun skyldes arbejdet.

Ofte er der bagved stress en uhensigtsmæssig måde at håndtere pres på. Eller en hjemmesituation, som er belastende.

Og nogle gange så er der noget helt andet bag en stresstilstand. Nemlig et tidligere traume.

Kirstens historie

Kirsten kontaktede mig, fordi hun var blevet sygemeldt med stress. Hun beskrev, at hun gerne ville have hjælp til at lære at mærke sig selv og mærke, hvad der var godt og skidt for hende. Hun beskrev en copingstil, hvor hun var i verden uden at mærke sig selv og samtidig klarede alting selv uden nogensinde at bede om hjælp.

Hun var ansat i en børnehave, og her var arbejdet med børnene det seneste år blevet tiltagende hårdt for hende. Hun blev slidt på en ny måde og følte, hun havde mistet overblikket. Ofte fik hun kropslige reaktioner med kraftig hjertebanken og følelser af ikke at kunne få luft, at halsen snørede sig sammen. Det var et gammelt mønster hos hende, at når hun skulle præstere eller var presset, så blev hun tit syg med halsbetændelse.

Når man ved lidt om reaktioner på traumer og hører om fysiske symptomer som Kirstens, der pludselig dukker op ud af det blå, får jeg altid en særlig opmærksomhed på, om der kan ligge en form for chok eller traume bag, som er blevet genaktiveret. I Kirstens tilfælde var denne overvejelse særligt relevant.

Hun havde nemlig mistet sin mor som 8-årig.

Når hun huskede tilbage, var der aldrig nogen, som havde talt med hende om det. Hendes far lukkede ned, hendes ældre søskende lukkede ned – og på skolen hvor hun gik, var der heller ingen, der havde talt med hende om moderens død. Men om traumet den gang havde betydning for hendes stresstilstand, vidste hun ikke.

Hypnosearbejdet

Den første gang Kirsten var hos mig foldede vi hendes historie ud. Og så lavede vi den første hypnose, en indspilning som hun kunne lytte til derhjemme. Det er en hypnose hvor vi arbejder med at fremkalde en dyb ro i krop og nervesystem og dernæst får kaldt et gammelt minde frem, som kan give glæde og energi.  

Kirsten gik hjem og ’trænede’ med indspilningen. Da hun kom igen ca. 12 dage senere, oplevede hun, at det var blevet lettere at finde glæden frem i hypnoserne. Samtidig var det blevet lettere at falde i søvn.

Jeg foreslog, at vi så nærmere på de kropslige symptomer, som Kirsten havde fortalt om første gang: Hjertebanken og kvælningsfornemmelsen. Allerede tidligt i hypnosen kunne jeg se, hvordan Kirstens puls blev hurtigere i halspulsåren. Hun havde med det samme direkte adgang til følelserne. Jeg bad hende forstærke følelsen og gå tilbage til, hvor den følelse var startet.

Kirsten kom tilbage til sig selv 8 år gammel. Faderen kom hjem og fortalte, at moderen var død. Kirsten mærker i hypnosen, hvordan hele kroppen stivner. Verden står stille. Jeg beder hende finde den voksne del af hende, som selv har fået børn og ved hvordan man trøster, ned til pigen, som står der fuldstændig forladt og ensom og få givet hende den omsorg og trøst, som hun har så stort set behov for lige der.

Evnen til at trøste de ’indre børn’, som har fået traumer, er ofte en vigtig del af hypnosearbejdet: At vi arbejder med evnen til at genkende signalerne fra de tidlige tilstande – at få set og trøstet den person man var, da traumet skete og få hjulpet den del til ro igen.

Der kan nogle gange ske det, at traumet bliver helet helt, så man ikke længere mærker til det. Men det er ikke altid, vi kan hele traumet fuldstændigt. Så lærer du i stedet at identificere signalerne fra kroppen, og hvad de måske handler om – og lærer at berolige dig selv, når du er ’ude af den’.

Farvel til mor

Hos Kirsten var der brug for yderligere arbejde. Hun havde aldrig fået sagt farvel til sin mor, som pludselig var blevet indlagt – og Kirsten måtte ikke komme på besøg på sygehuset. Derfor bad jeg Kirsten forestille sig den morgen, hvor moderen blev indlagt, og at Kirsten fik sagt ordentligt farvel, før hun skulle i skole. Der faldt en anden ro på Kirsten nu. Og så kunne hun finde sin far i hypnosen og få sagt til ham, at hun ville ønske, at de havde talt om det der skete den gang.

At ændre på historien i hypnosen kan for nogen synes forkert. Jeg oplever, at det kan have en meget helende virkning. Ved dødsfald er der brug for at få sagt ordentligt farvel – og det er ikke altid muligt i virkeligheden. Så kan vi i hypnosen få skabt en følelse af at få sagt farvel og lukket det sår, som måske har stået åbent i mange år.

Også konfrontationen med de ansvarlige voksne kan være nødvendig: At man får sluppet af med den vrede eller frustration, som man har båret rundt på, kan være en meget stor forløsning, som kan mærkes i kroppen og som gør, at man kan komme videre og give slip.

Men hvorfor var Kirstens sorg blevet aktiveret igen?

Da Kirsten kom tilbage til en normal vågen tilstand igen, talte vi lidt om oplevelsen. Jeg spurgte hende, om hun vidste, hvad der var gået forud for det hele – hvad havde aktiveret hendes traume igen?

Pludselig dukkede det op i Kirstens bevidsthed, at der i månederne før stressen begyndte, havde været en lille pige i børnehaven hvor hun arbejdede, hvis mor var død. Kirsten havde mange dage siddet med pigen på skødet og trøstet hende, når hun var ulykkelig. Og det var her Kirstens stress langsomt begyndte at udvikle sig. Alting gav mening nu.  

De sidste to gange Kirsten kom hos mig, skete der mærkbare fremskridt med hende. Hun udviklede en øget bevidsthed om sine reaktioner i kroppen og begyndte at mærke, hvad hun havde brug for. Og den evne begyndte hun at omsætte i praksis: Hun begyndte at sige fra, når hun kunne mærke, hendes grænser blev overskredet.

Og så fik hun en vigtig ny læring: Hun oplevede, at hendes omverden i dag var i stand til at tage imod og respektere hendes følelser, og at hendes eget perspektiv på, hvad hun havde ’ret til’ var under forandring.  

Chokket grundlagde en måde at tackle verden på

Den gamle oplevelse fra moderens død havde udviklet et mønster hos Kirsten af indlært hjælpeløshed, hvor hendes behov var blevet ligegyldige. Der var alligevel ingen, der lyttede til dem og tog hende alvorligt. Der var ingen, der havde set hendes behov for omsorg og trøst, da hun havde brug for det – og det var blevet indlejret som en del af hendes personlighed, at hun ikke havde krav på noget som helst. Hun måtte bare tage sig sammen og komme videre.

Den følelse ligner meget de følelser, jeg ellers møder hos stressramte: ”Jeg må bare knokle lidt hårdere, så går det nok over”. Den copingstil kan nogle gange være god til at nå nogle mål og være effektiv. Men i længden er den hård, hvis den ikke bliver varieret med at gøre noget godt for sig selv – nogle gange sløse lidt med oprydningen og effektiviteten og så få sat tempoet ned og lyttet til sig selv.

Efter i alt fire gange sluttede Kirsten og jeg hendes forløb. Hun var nu et helt andet sted, end da hun startede, og havde mod på livet igen. Hun skulle så småt starte på sit arbejde igen, og hun havde igen glæde i sit liv.

Står du i en stress, som du har brug for at undersøge nærmere, så er du altid velkommen til at tage kontakt.

Ring til mig på tlf. 90 55 91 94 og lad os drøfte dine behov.

Gå til bloggen


Kommentarer

bubblemedia