Lever du eller overlever du?

  • Lever du eller overlever du?

27. september 2020

Jeg har lige set ’Druk’ – Thomas Vinterbergs nye film. Den handler om fire mænd i hver deres midtlivskrise – fire gymnasielærere i 40-50’erne, som har mistet pusten. De kører på rutinen, er de mest uinspirerede lærere, og i deres privatliv står det også skidt til.

Løsningen på det hele bliver at kaste sig ud i et eksperiment med alkohol, hvor de hver dag skal gå på arbejde med en promille på 0,5. Og pludselig bliver hverdagen en fest. De bliver de mest inspirerende lærere, man længe har set. De genfinder glæden, genfinder kærligheden og bliver til forbilleder for de børn og unge, som de har med at gøre.

Hvad der videre sker, vil jeg foreslå, du selv går ind og ser i biografen. Det er en fremragende film med fine små og store personskildringer.

Hvorfor er jeg ikke glad? Jeg har jo det hele

Men filmen gav også stof til eftertanke hos mig. For jeg møder en hel del af disse 40-50-årige mænd og kvinder i min klinik.

En del kommer med den her følelse af, at der er for lidt eller måske slet ingen glæde i deres liv. Livet kører på autopilot derud af, og der er intet, der længere føles meningsfuldt.

Måske er børnene blevet store nok til at klare sig selv. Måske har man fået rejst de gange rundt om jorden, som man synes er sjovt. Måske er det absurd med flere lønstigninger og bonusordninger, for man har alt, hvad hjertet kan begære: ”Jeg burde være taknemmelig for det liv jeg har, så HVORFOR ER JEG IKKE GLAD???” kunne være det typiske spørgsmål, som jeg møder. 

Præstationer vs. væren

I samfundet i dag har vi meget fokus på mål. Allerede i skoletiden lærer vi nu at arbejde målorienteret.

Lige nu går min knægt i 9. klasse, og retorikken som de unge har mødt fra dag 1 i 9. klasse, går på, at NU gælder det. Nu har de fokus på, at de skal til eksamen, og det er det, de arbejder på HELE 9. klasse. Der er ikke noget med at synes, det er spændende at gå i skole og blive klogere på livet og samfundet – nej det handler udelukkende om, at man skal til afgangseksamen.

Og min knægt er presset. For det er jo NU, det gælder. Og ligegyldigt hvor meget jeg siger til ham: ”Hey, tag det roligt. Der er et helt liv bagefter”, så kan han kun se 9. klasses afgangseksamen.

Problemet med en målorienteret tilgang er ofte, at vi glemmer at nyde vejen hen til målet, og så snart vi når målet, så sætter vi et nyt mål, fremfor at nyde at vi har gennemført og er lykkedes med at nå et mål.

Personligt tror jeg aldrig, det var lykkedes mig at tage en lang videregående uddannelse, hvis jeg hele tiden havde haft fokus på karaktererne og eksamen. Jeg elskede at gå i skole. Jeg elskede at lære nyt. Den dag i dag i en alder af 46 suger jeg viden til mig. Jeg elsker ny inspiration, som kan ændre og udfordre mit verdenssyn. Ikke fordi jeg skal nogen steder hen med nye indsigter, men bare fordi jeg elsker at udvikle mig.

Højere, finere, bedre

Jeg sad på et tidspunkt med en klient, som var træt af, at han aldrig var glad mere. Da vi så lidt på hans tilgang til livet, så lød det sådan her: ”Jeg er sådan en, når mine venner foreslår, at vi vandrer en tur i den lokale skov, så siger jeg: ”Hvorfor drøner vi ikke til Alperne og vandrer der i stedet”.

Den næste oplevelse skulle altid toppe den sidste oplevelse, højere, bedre, finere.. Problemet var, at han ikke længere nød alle de muligheder han havde. Alle pengene, de fine restauranter, alle de mulige rejser, de flotte biler.. det gav ingen mening længere for ham.

Lær at sætte pris på her og nu – træn dig i taknemmelighed

Så hvordan kan man komme væk fra jagten på mål og genfinde glæden?

  1. Bevidsthed om hvor du er havnet. Det kræver for det første, at man opdager, at man ikke længere er glad – og at man faktisk gerne vil mærke mere glæde i sin hverdag. Og at man erkender, at det ikke gør en spor glad at jage nye mål dag efter dag. At man har brug for at skifte fokus.

  2. Træne at blive mere bevidst om og i det du gør. Du skal begynde at lægge mærke til processen i det du laver. Træne iagttagelsen.

    Fremfor at gå 10.000 skridt om dagen i hurtigt tempo (målorienteret), så sæt tempoet ned og opdag de små ting på vejen: Den døde frø på grusstien, lyden af skovmusenes puslen eller fuglenes sang, sollyset der flimrer ned på dit ansigt, duftene fra skoven.

    Når du spiser din aftensmad: Fremfor at skovle maden ind, fordi måltidet skal overstås, så du kan komme ind i sofaen og ligge, så tag små bidder, tyg længe, nyd smagene, lyt til gulerøddernes knasen, når du tygger, læg mærke til konsistensen af det du putter i munden. Vær langsom.

Følelsen af stor rigdom

For mig har det været fantastisk at lære at lægge mærke til detaljerne på min vej. Jeg fyldes op på en helt anden måde – af tilfredshed – af taknemmelighed over mit liv. Og langsomheden mindsker stressniveauet betydeligt. 

Når jeg går en tur i skoven eller ved stranden og samler på sanseindtryk og måske tager flotte billeder, så rammes jeg af følelsen af stor rigdom. Jeg har alt dette til min rådighed. Det bliver ligegyldigt for mig, om jeg kan rejse til verdens ende, for jeg er så rig bare ved at have skov, strand og vand lige i min nærhed.

Hvis man kan lære kunsten at sætte pris på de små detaljer i hverdagen, så kan man også lære at holde af den der hverdag. Og man kan lære at blive glad igen. Der er også et liv på den anden side af midtlivskrisen, også uden at man behøver at have en halv promille i blodet som i ’Druk’.

Men gå ind og se filmen!

Gå til bloggen


Kommentarer

bubble