Behandling af langtidsfølger efter stress

  • Behandling af langtidsfølger efter stress

05. maj 2018

I 2007 gik Gitte (navnet er ændret) ned med stress, fuldstændig udbrændt. Et hårdt arbejdsliv som leder og et privatliv med konstante udfordringer - et barn med udviklingsforstyrrelse og en mand ramt af alvorlig sygdom - havde slidt hende så langt ned, at hun endte med en sygemelding, der strakte sig over flere år.

Da hun kom tilbage til arbejdsmarkedet var det til et ufaglært job på nedsat tid. Hjernen havde taget skade og kunne ikke komme sig igen.

Gitte skrev til mig: ” Det er min opfattelse, at jeg er skadet af min stress, min evne til at koncentrere mig, holde overblik, strukturere fx opgaver, tankemylder, og ja alle de klassiske følger af langvarig stress, er stadig et problem for mig. Jeg har også svært ved at huske, opgaver der har været lette, skal genlæres hvis de har ligget et par uger”.

Samtidig havde rollen som pårørende til en mand med en kronisk invaliderende sygdom tæret på hendes kræfter: ”Gennem alle årene som pårørende, har jeg tilsidesat mig selv, og jeg ved ikke hvem jeg er længere. Jeg er begyndt at forberede mig på at gå på pension, men jeg kan ikke mærke, hvad jeg gerne vil, hvilke drømme jeg har. Sådan har jeg ikke været tidligere”.

Potentialet i hypnose som behandlingsform

Jo flere stressramte jeg får mellem hænderne, jo mere undrer jeg mig over, hvorfor man i behandlersystemet ikke har opdaget potentialerne med hypnosebehandling ved langtidsfølger efter stress. Ved at arbejde med forestillingen om, hvor man gerne vil hen og samtidig genfinde glæden frem fra tiden før man blev ramt – kan vi skabe store forandringer ift. hukommelse, koncentrationsevne og evnen til at danne overblik og strukturere.

Vigtigt for at fastholde udviklingen er også, at den stressramte med min guidning får etableret en daglig rutine derhjemme, hvor hun får taget sig tid til sig selv – tid til egenomsorg – hvor hun lytter til hypnose. Jeg kalder det ’mental fitnesstræning’, for det handler om at træne hjernen til at fungere igen ud fra forestillingsbilleder, som vi skaber med hypnosen.

Store forandringer for Gitte

Jeg havde i alt tre konsultationer med Gitte. Efter 1½ måned kontaktede jeg hende for at høre om udviklingen fortsatte. Hun beskrev det således:

”Jeg har opnået rigtig meget: først og fremmest sover jeg tungt og godt - det kan være jeg vågner, men jeg ligger ikke vågen, jeg falder hurtigt i søvn, og min søvn er dyb. Det giver jo automatisk overskud, men jeg må sige, jeg er imponeret over det, jeg har opnået. Jeg har overskud på arbejdet, kan nu huske koder og manualer, som jeg har øvet mig på i de sidste 7 år. Jeg kan klare at blive afbrudt i mit arbejde, og jeg kan holde flere bolde i luften. Jeg tror ikke jeg er så skarp i hjernen, som jeg var før, men jeg kan sagtens klare mig på det jeg har opnået nu.

Jeg kan igen overskue en kalender, det lyder dumt, men hold op hvor har jeg kæmpet med aftaler, kalendere bookinger mm. Det går også meget lettere nu.

På det private - personlige plan er der også sket en del, dels har jeg også overskud, når jeg kommer hjem, så nu er jeg kommet i gang med at træne og få gået de ture, jeg gerne vil.

Jeg er kommet ud af det følelsesmæssige dødvande jeg var i, jeg var ligeglad - havde mistet modet på fremtiden, og så ikke rigtig nogen nytte i noget. Det har også ændret sig, jeg er inderlig glad nu, og ser frem til de aktiviteter jeg har planlagt, og glæder mig til fremtiden.

Så alt i alt har jeg fået rigtig meget ud af de få gange vi var sammen, og af de øvelser jeg laver dagligt. Jeg tør slet ikke stoppe. Der er heller ikke nogen grund til at stoppe, jeg nyder den tid, jeg har med mig selv.

Jeg har ikke en forestilling om, at jeg bliver ved med at føle mig så "høj" som jeg gør nu, men jeg er sikker på, at jeg har fået farverne ind i mit liv igen. Og som det er lige nu - så er alt godt :)

Så tak for hjælpen, tak for din stemme, og din forståelse af hvad jeg havde brug for.”

Cost-effective behandling

Inden for sundhedssystemet taler man om ’cost-effectiveness’. Det handler om, hvor mange ressourcer man bruger ift. hvad man får ud af det. Hos mig betaler klienterne selv for deres behandlinger. Det er selvfølgelig billigt for samfundet, men folk kommer først til mig, når de har haft følger efter stress i lang tid – og arbejdsevnen er blevet reduceret til skade for selvværdet, familien og til stor ulempe for samfundsøkonomien.

Hvis man implementerede hypnose i stressbehandlingen langt tidligere i forløbene, kunne vores fælles pengepung formentlig spare en del kroner på sygemeldinger, forringet arbejdsevne, familier der går i stykker mm.

Hypnose er for mig ikke alternativ behandling, som er svær at tage alvorlig. Det er hard core effektiv behandling og hjælp til selvhjælp: Med implementering af en daglig rutine hjemme med selvhypnose/ mental træning, kan de stressramte genvinde følelsen af SELV at kunne tage ansvar for deres liv og deres helbred igen. De får følelsen af selv at kunne gøre noget for at få det bedre. 

 

Træn selv din hjerne ud af stress

Hvis du har lyst til selv at arbejde med følger efter stress, så kan du købe en lydfil her.

 

Vil du høre mere?

Ring hvis du er nysgerrig og vil prøve om hypnose er noget for dig – eller du vil have mig til at holde en times oplæg omkring stress, hjernen, nervesystemet – og behandling med hypnose! Tlf. 60 55 91 94.

Mange hilsner Ane Katrine Beck, psykolog

 

 

 

Gå til bloggen


Kommentarer

bubblemedia