Kvinde, er du en god rollemodel for din datter?

"Du skal hjælpe mig med at blive skilt!"
Det er sjældent ønskerne til terapien er så klare, når folk kommer første gang. Men det var de denne dag. Kvinden var klar og tydelig i stolen overfor mig.

Mange af de kvinder, som kommer hos mig, er i tvivl om deres parforhold. Det skranter. Parret er gledet fra hinanden og lever parallelle liv. 

Og det handler som regel ikke om, at manden er dum, og den der gør alting forkert. Som regel har kvinden et ret klart billede af, at det er dem begge to, som har ladet stå til, så det nu er blevet sådan.

Parforhold er noget vi skaber SAMMEN

Parforhold er ikke noget, som bare er givet - som en stationær størrelse. Det er dynamisk – det lever af det vi lægger ind i det. Og hvis det vi lægger i det er leverpostej, hamsterhjul og de daglige rutiner, ja så er det det parforhold vi får. Knaldhamrende kedeligt og uinspirerende.

Og vi kan tro nok så meget, at hvis manden da bare kom op af den sofa, så ville vi kunne få det familieliv, som vi drømmer om.

Men vi glemmer at se på, hvad vi kvinder selv putter ind i kassen med parforholdet. Der skal to til at skabe et kedeligt parforhold. Måske er mandens bidrag, at han ligger på sofaen og sover hele tiden. Men kvinden bidrager også ved at lade ham ligge der. Hvis kvinden ikke står ved sine behov og insisterer på en forandring, så bidrager hun lige så meget til det dårlige forhold som manden.

Det kan godt være hun brokker sig både over for ham og overfor veninderne. Og det kan godt være, at hun mister lysten i sengen eller vrisser dagen lang, fordi utilfredsheden skal ud på en eller anden måde. Men hvis hun ikke er klar til at sætte handling bag sin brok og tage sine egne behov alvorligt, ja så sker der ingen ændringer.

Vær en rollemodel for din datter

”Hvad er det for en rollemodel du er for din datter?” er jeg begyndt at spørge. For jeg kender det indefra. Jeg har stået der selv. Forsmået og med den holdning, at det hele da var mandens skyld. Det var først, da jeg pludselig en dag så klart, at den rollemodel jeg var for min datter, var en kvinde der havde mistet følelsen med sit eget værd - først der indså jeg, at jeg havde et ansvar selv.

Jeg havde mistet min stolthed. På ydersiden syntes jeg, at jeg havde meget at være stolt af. Men på indersiden gik jeg på kompromis med mine værdier. Med det som jeg syntes et familieliv skulle indeholde. Og det var så sjældent, at jeg var rigtig glad.

Jeg gjorde det med de bedste intentioner: For børnenes skyld. Det ville jo være forfærdeligt at give dem det traume, som det er når mor og far skal skilles.

Og det var det jeg viste min datter: ”Du må bare klemme ballerne sammen, knokle videre og acceptere, at du intet kan gøre ved tingenes tilstand. Du fortjener ikke bedre”.

Når det pludselig står så klart for én, så kan det give en vældig kraft til at handle. For fandeme nej, om jeg skal lære min datter, at hun skal gå på kompromis med lykken. Vi skal da ud og skabe det liv, vi vil have. Vi skal ud og mærke glæden over at være i live, og at hele verden står åben for os.

Og nej, det skal ikke være et liv i isolation uden en mand. Mænd er dejlige skabninger (i hvert fald en del af dem). Men hvis vi som kvinder ikke står ved vores behov og siger dem højt, så de kan forstås, så ved mændene jo heller ikke, hvad de skal forholde sig til. Og så gør de da, som de har lyst som fx lægger sig og sover videre, fordi der ikke stilles krav.

Svært at stå ved sig selv - for hvem er jeg egentlig?

Når man har levet halvdelen af sit liv eller måske mere som en sød servicemindet kvinde, der stræber efter at gøre alle tilpas, så kan det være rigtig svært at komme ind til, hvad man egentlig selv har af ønsker. Og så kan det være nødvendigt at søge hjælp, som kvinden du mødte i starten for at lære at mærke efter. At få sparring og hjælp til at komme ind i, hvad det er du vil med resten af dit liv. Og blive bevidst om, hvad det er for værdier du ønsker at give videre til din datter/ dine børn.

Det gjorde jeg selv – altså søgte hjælp. Og jeg elsker det nye liv som er blevet resultatet. Jeg elsker, at jeg har fået taget kontrollen tilbage til mig selv, og nu er det op til MIG at få mig det liv, som jeg ønsker. Og jeg er glad, som jeg ikke har været i mange år. Man skal kunne gå på kompromis - men når man mister glæden, så skal man sige stop.