Slip din vrede - ny lydfil

Hvis du bærer på en gammel vrede, som du ikke kan slippe, så kan denne hjernetræning måske hjælpe dig. Og måske kan den også hjælpe dig til at tage din vrede til dig igen, så du kan få kræfter til at passe bedre på dig selv i fremtiden? 

Vrede eller aggression er nemlig en af vores medfødte grundfølelser. Og en god følelse at have kontakt med. 

Vi skal bruge den til at kunne forsvare os selv og sætte grænser.

Problemet med vrede er, at rigtig mange af os i vores opvækst har lært, at vi ikke må være vrede. At det er forkert og skamfuldt ikke at kunne styre sig. At søde piger ikke må vise deres naturlige aggression.

Typisk har mange oplevet at blive smidt på værelset, sat i skammekrogen eller måske ligefrem blive fysisk afstraffet, hvis de har været vrede. Eller forældrene har grinet af barnet, der var helt ude af den af raseri.

Dermed lærer de voksne barnet, at det er forkert at vise sin vrede. På den måde lærer vi at blokere en helt naturlig følelse, som egentlig skulle bruges i forsvar af os selv, og så har vi ikke længere hjælp fra vreden til at få sat grænser. Det er helt almindeligt, at vi danskere har det svært med vrede og at bruge den til noget godt. 

Hvis vi ikke lærer at få kontakt til vreden og bruge den konstruktivt, så sætter den sig typisk i kroppen. Måske i maven hvor den kan give ubehag og smerter, måske i andre dele af kroppen, hvor den bliver til urofornemmelser, muskelspændinger og smerter. Det er kroppens måde at håndtere vreden.

Vreden forsvinder ikke. VI lærer bare at lægge låg på den. Måske lærer vi at græde i stedet, når vi bliver vrede. Det er en helt almindelig reaktion især hos kvinder, at vreden i stedet bliver til tårer. 

Vreden kan også blive til bitterhed. Eller en følelse af altid at blive behandlet uretfærdigt. Trådt på.

Fælles for de forskellige udgaver er som regel, at man ikke selv får taget ansvar - men at man opfatter det som den andens skyld, det man bliver udsat for. Men der er altid to i en relation, og den 'svage' har også et ansvar - et ansvar for hvad man vil finde sig i og for at sige fra. 

I mit terapeutiske arbejde ser jeg gang på gang, at det kan være svært at få adgang til vreden og give sig selv lov til at være vred over det, som man oplevede. Men når det nogle gange lykkes at få adgang og få luftet ud i den gamle vrede og tillade sig selv at få kontakt med aggressionen igen, kan man få en følelse af at komme til kræfter på en helt ny måde: At kunne beskytte sig selv. At kunne begynde at sige fra. 

OBS: Ved overgreb og krænkelser kan man ikke 'bare' sige fra!

I nogle situationer kan det være umuligt at tage ansvar for sig selv og sætte grænser. Her kan blandt andet frygt lamme én, så man ikke kan sige et ord eller kæmpe for at komme fri.

Her kan offeret ofte sidde med skyldfølelse over ikke at have fået sagt fra: "Jeg gik jo med ham hjem" hører jeg af og til, som om man dermed har givet lov til, at en situation udvikler sig ud af kontrol. Den skyld er vigtig at få taget hånd om.

Og så kan det være helende ved traumer at få lov at afreagere: At slippe vreden løs, og fx slå sin overfaldsmand til plukfisk i en hjernetræning. Det kan du få mulighed for lige her.