Bliver jeg nogensinde mig selv igen?

#egenomsorg #hjernerystelse #stress
Kvinde sidst i 40’erne, højt funktionsniveau – altid klaret sig godt. Lang solid uddannelse. Godt betalt job. Men uro på arbejdspladsen, som forplanter sig.

Og sammen finder vi ud af, hvor skrøbeligt fundamentet under det hele egentlig er, når den ene forælder var psykisk sårbar og selvmordstruet, og man valgte at flytte med vedkommende i skilsmissen, så det ikke skulle gå galt. Når man erkender, hvor meget man har knoklet for at komme væk fra alle de svære følelser hele ens  liv, og pludselig springer de op i dit ansigt, og du bliver overvældet og lagt ned.

”Kommer jeg nogensinde tilbage igen?” spurgte hun. Tilbage til den hun var – og alt det hun kunne, før hun ufrivilligt fik kontakt med følelser, som var pakket langt langt væk for at overleve.
 
”Det kan jeg ikke svare på” sagde jeg.
For jeg ved det ikke.
 
Når vi pludselig får åbnet ind til en eksplosiv fortid, som vi har formået at holde i strakt arm, så bliver vi aldrig helt den samme igen.

Og måske skal vi heller ikke stræbe efter det. For det har også nogle omkostninger. At lægge låg på. Hende kvinden her oplevede pludselig en helt anden kontakt med sine børn, da hun tog nogle måneder ud af ræset. Hun opdagede, hvor højt et tempo hun altid havde haft. Og at det brændte hende ud.

”Du skal tjekke ind i langsomheden hver eneste dag” sagde jeg: ”Ellers så ryger du ind i automatikkerne igen”.

Hun er på vej. Men hun er blevet klogere på livet. Og på sig selv og det hun altid har forsøgt at løbe væk fra. Nu er hun i gang med at forlige sig med sin fortid og det fundament, som hun har med. Og tage sig af den teenager, som var så bange for, at forælderen skulle tage sit liv.

Jeg tror, det er sundt. At turde se ens fortid i øjnene. Det kan godt være, at man for altid vil være mærket og måske ikke kunne det samme som før. At man skal sætte tempoet ned.
Men jeg tror på, et liv med åbne øjne og i kontakt med sig selv er et langt rigere liv, end et liv hvor vi lukker af for store dele af os selv. Også selvom det betyder, at man ikke kan arbejde fuld tid mere - eller måske endda slet ikke kan arbejde.

Livet kan godt blive godt alligevel - men du skal lære dig selv at kende i den nye udgave og lære at leve med, at den udgave måske ikke kan det samme som den gamle dig. 
 

Lyst til at følge med? 

Så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få samtidig en kort intro til hjernetræning. På nyhedsbrevet får du bl.a. besked om nye blogindlæg samt tilbud fra min shop med hjernetræning.

OBS - nyhedsbrevet kommer en til to gange om mĂĄneden